Korrosionsbeskyttelse handler om tillid, for kun tiden vil vise, om arbejdet er gjort ordenligt. Hos DOT står vi på mål for vores overfladebehandling – hver gang. Varmforzinkning bruges bl.a. til landbrugsmaskiner, staldinventar, beslag, vindmøller, bygningsstål, facader, altaner, trapper mv.
Der findes ingen bedre korrosionsbeskyttelse af jern og stål end varmforzinkning. Stål er en af byggestenene i det moderne byggeris konstruktioner, hvor store krav til kvalitet og levetid er afgørende.
Varmforzinkning er en proces, hvor emnet til forzinkning renses for fedt, olie, glødeskaller, rust og andre urenheder. Varmgalvanisering eller varmforzinkning sker ved at nedsænke emnet i et af Nordeuropas største kar med 450 ºC flydende zink, hvor en stærk, kemisk binding mellem stål og zink opstår. Dermed opnås en stærk metallisk binding, som sikrer beskyttelsens holdbarhed og skaber en katodisk beskyttelse af områder, som ikke er dækket af zink. Modsat maling, som lægger sig på stålets overflade. Denne galvanisering skaber en slidstærk og modstandsdygtig overflade, der har en utrolig lang levetid og er stort set vedligeholdelsesfri.
Den hårdføre galvanisering tåler transport og håndtering, fordi zink er et robust materiale. Efter emnet er blevet varmforzinket foretages nøjagtige kvalitetskontroller, der sikrer kunden det optimale resultat og levetid. DOT’s varmforzinkning og zinklagstykkelse møder kvalitetskravene til DS/EN ISO 1461.