Vores indflydelse stikker dybere end overfladen
Vi er klar over, at overfladebehandling og specielt varmforzinkning kræver meget energi, og det er svært at få energimåleren til at løbe langsommere.
Vi maksimerer levetid og minimerer skader
Hvis en konstruktion, fx en bro eller en bygning, viser sig at være uholdbar, fordi behandlingen og bevaringen af materialerne ikke er gjort grundigt nok, sender det en stor regning i retning af samfundet og miljøet. Og de menneskelige konsekvenser, det i yderste tilfælde kan have, tør vi slet ikke tænke på.
Så der lurer en del ansvar under overfladen, når det kommer til det, vi laver. Og derfor tager vi det meget alvorligt, at hvert eneste projekt, vi arbejder på, udføres præcist og professionelt, så det kan tjene mennesker så sikkert som muligt og miljøet så længe som muligt.
Altid og alting med kvalitet, kunden og miljøet for øje
Når du samarbejder med os, får du mere end en leverandør. Du får en partner, du kan stole på, og som tager ansvar fra start til slut.
Vi tager ansvar for kvaliteten
Godt håndværk er mere bæredygtigt, fordi det holder længere.
Vi gør det så energieffektivt som muligt
Når vi sparer unødvendig tid og ressourcer, bruger vi mindre energi.
Vi vejleder og rådgiver efter kundens behov
Ved at afstemme behov og forventninger, er det nemmere at lave den bedste løsning i første forsøg.
Vi gør samarbejdet simpelt og sikkert
Kommunikation og åbenhed er nøglen til et godt og trygt arbejdsmiljø for både kunder og kolleger.
Vedvarende selvforsyning
Vi er klar over, at overfladebehandling og specielt forzinkning kræver meget energi, og det er svært at få energimåleren til at løbe langsommere. Men vi gør, hvad vi kan for at sørge for, at så meget energi som muligt kommer fra vedvarende kilder og at vi bliver 100% selvforsynende så hurtigt som muligt.
Her er fire konkrete eksempler på, hvad vi gør for at tage ansvar
Vi er gået fra gas til el
På vores største fabrik har vi skiftet fra gas til el som opvarmningskilde.
Vi har ingen fossile trucks
Vi har udfaset vores flåde af fossile trucks.
Vi installerer solceller
Vi er i gang med at installere solceller på vores fabrik i Norge.
Vi investerer i vindmøller
Vi har vores egen vindmølle og arbejder på at få flere.
Vi har styr på certifikaterne
Vi holder os opdaterede på de seneste standarder og krav, så vi leverer det resultat, I forventer af en virksomhed som vores.
ISO 14001 – Miljø
Vi håndterer og anvender kemikalier, farvestoffer og materialer på en ansvarlig måde, så det gør mindst mulig skade på miljøet.
ISO 9001 – Kvalitet
Vi har styr på kvaliteten af vores produkter og tjenester, og opdaterer løbende vores processer og systemer, så vi er så effektive som muligt.
Godkendt til galvanisering
Vi lever op til internationale standarder og krav for galvanisering.