Kaktus Towers

Når en altan ikke bare er en altan, men selve bygningen

Vi har varmforzinket og leveret mange altaner i vores cirka 40 års levetid. Rigtig mange. Men det er ikke hver dag, vi laver altaner, der betyder så meget for bygningens form og funktion, og for borgernes modtagelse, som det var tilfældet med Kaktus Towers.

År
2021
Sted
Esbjerg
Kunde
BIG
UDFORDRING

Vi omsatte kritisk omtale til faglig motivation

Der har været stor kritik af Kaktus Towers fra esbjergenserne. Vi vil ikke gøre os til dommere over, om bygningerne er smukke eller ej, vi kan bare konstatere, at negativ omtale tilføjer et ekstra pres. Især fordi netop altanerne, der udgør Kaktus Towers' omdiskuterede form, var vores leverance. Men i stedet for at lade os skræmme, brugte vi det som motivation for at gøre vores arbejde så godt som overhovedet muligt, så hverken BIG eller esbjergenserne har en finger at sætte på det galvaniserede udtryk og holdbarheden.

Løsning

Anti-standard og superstruktureret

Selvom vi gør en dyd ud af at være strukturerede og effektive i vores arbejde, tilpasser vi os altid hvert enkelt projekt for at sikre den rigtige løsning og det bedst mulige samarbejde. Det var ikke så anderledes med Kaktus Towers. Men en klar afstemning fra start af, kunne vi sætte arbejdet i gang, og med løbende kommunikation via My DOT sørgede vi for, at BIG hele tiden vidste, om vi holdte planen. Og det gjorde vi: Samtlige 500 altaner blev varmforzinket og leveret til tiden.

Resultat

Et knivskarpt og snorlige resultat

Kaktus Towers er et unikt byggeprojekt, og vi er stolte af at have været samarbejdspartner på en afgørende leverance for projektets ambitioner og succes. Når vi arbejder med altaner, og det har vi gjort mange gange, er det oftest som en tilføjelse til en bygning og noget der helst ikke skal stjæle opmærksomheden. For Kaktus Towers er altanerne bygningen. Og det har været spændende at prøve kræfter med det ansvar, der følger med det faktum.

Find rådgiver

Vores hold af branchekendte og erfarne eksperter sidder klar til at hjælpe dig.

Bliv kontaktet
Benny L. Johansen
Salgschef, Jylland
Henrik Jakobsen
Salgschef, Fyn & Sjælland